Sådan køber du en god brugt bil

Der er mange ting, du skal være opmærksom på, når du skal købe en brugt bil, og det kan være en god idé at følge nogle råd, så du er sikker på at bilen lever op til dine forventninger. Vi har samlet nogle gode råd om alt lige fra biltype, kilometerstand, udstyr og eventuelle ridser i lakken.

Indsnævre dine ønsker

Kigger du på brugte biler på nettet, bliver der brugt en masse forskellige udtryk som f.eks MPV, stationcar, hatchback, men har du ingen idé om, hvilken bil du ønsker, kan det hjælpe dig lidt at tage ud til en brugtbilforhandler, som har et stort udvalg af forskellige typer biler. Prøv at lade være med at låse dig fast i en bestemt slags bilmodel. Er du f.eks ude efter en bil med et stort bagagerum, kan det være nærliggende at vælge en stationcar, men ofte er bagagerummet i en lille stationcar og en større hatchback lige store, og hatchback’en er for det meste en hel del billigere.

Læg et budget

Inden du overhovedet tager ud og kigger på en brugt bil, så bør du fastsætte en budget med en øvre grænse. Du kan nemt blive revet med og for bare 10.000kr kan du altid få en bedre bil. Når du finder en bil, bør du sammenligne prisen på lignende biler på f.eks Bilbasen.dk eller Bilzonen.dk. Er den bil du har fundet væsentlig billigere end de andre på nettet, skal du være lidt ekstra opmærksom. Hvis det er for godt til at være sandt, så er det nok det. Tjek derfor stelnummer og nummerplade for at se tidligere synsrapporter og tjek at kilometertal på Trafikstyrelsens hjemmeside stemmer overens med det bilsælgeren skriver. Det sker ofte at der bliver fusket med kilometertal.

Benzin eller diesel

Man kan nemt blive friste af dieselbilernes lavere brændstofforbrug, men ofte er der større værkstedsregninger på dieselbiler. Derfor er kan det først betale sig at investere i en dieselbil, hvis du kører mere end 15.000 kilometer om året og du minimum én gang hveranden uge kører over 50 km/t i mere end en time. Til gengæld er det utrolig behageligt at køre i en dieselbil, hvis du kører meget og langt. En dieselbil har større moment, hvilket medfører, at du lynhurtigt kommer op og ned i fart.

Føl dig sikker i handlen

Man kan ofte spare nogle penge ved at købe en brugt bil hos en forhandler i den anden ende af landet, men hvis der er problemer med bilen, er det klart en fordel at forhandleren ligger i nærheden. De fleste brugtvognsforhandlere giver seks måneders garanti, er dette ikke tilfældet, er det i samme periode ifølge loven, forhandlerens ansvar at kunne bevise, at bilen ikke havde nogle problemer, da handlen blev indgået.

Du kan også købe din bil privat. Her er det ofte muligt at finde en bil, der er lidt billigere end ved brugtvognsforhandlere. Du bør dog sørge for få bilen gennemgået grundigt inden handlen indgås. Du kan køre bilen til et FDM-værksted eller et Applus-værksted, så en autoriseret mekaniker kan gennemgå bilen. Du bør også undersøge om der er tinglyst restgæld i bilen. Dette kan du gøre på bilbogen.dk.

Hvor brugt er bilen?

Det er uhensigtsmæssigt, hvis bilen tidligere har været ejet at en person, der ikke har brugt bilen særlig meget. Det er nemlig vigtigt at en bil bliver brugt, så alle delene i bilen bliver rørt og smurt. På samme tidspunkt er det også uhensigtsmæssigt, hvis bilen har kørt rigtig meget og dermed er slidt på alle delene. En god tommelfingerregel er at tage udgangspunkt i bilens årgang og regne med et fornuftigt forbrug på omkring 20.000 km/året. Hvis kilometertallet er langt fra, bør du få tjekket bilens vitale dele.

Køb ikke bil alene

Køb aldrig bil alene! Punktum! Tag en person med, som gerne må vide lidt om biler, så han eller hun kan gennemgå bilen og udpege fejl og slitage du bør være opmærksom på.

Tjek bilen udvendigt og indvendigt

Tag et grundigt kig på bilen for at se om der er buler og om der er dele der er blevet udskiftet. Hvis dele af karrosseriet er blevet udskiftet grundet en skade, kan det have gjort bilen mindre modstandsdygtig. Du skal også tjekke dækkene og se om de er meget slidte og find ud af om det er sommer- eller vinterdæk.

Tjek om der er nok plads

Tag gerne hele familien med og se om der er ordentlig plads til eventuelle autostole eller barnevogn. Der skal være plads i bilen til alt det du plejer at køre rundt med.

Tag på en prøvetur

Kør en tur i bilen på mindst 20 kilometer, så du ordentlig kan mærke efter hvordan bilen er at køre og om du sidder godt. Du skal ud og køre mindst 80 km/t og prøv at bremse hårdt op et par gange. Ryster rettet meget, kan det betyde, at bremseskiverne måske er skæve. Føler du at du har godt udsyn og er der nogle irritationsmomenter. Tjek at både lys og ventilation fungerer og hører du nogle mislyde, skal det undersøges nærmere.