Sådan får du 10.000kr ekstra for din bil

Har du klargjort din bil med grundig rengørring og polering, kan du få mange tusind kroner ekstra for den, hvis den skal sælges. Men ved at give bilen lidt ekstra opmærksomhed og kærlighed, vil den også kunne blive i familiens eje et par år mere.

Bilbasen lavede et forsøg, hvor de de startede med at få et tilbud på tre forskelige brugte biler hos nogle forskellige forhandlere. Derefter blev bilerne sendt til en professionel klargører, som tjekkede dem efter og gav dem en total omgang. Herefter blev bilerne sendt tilbage til bilforhandlerne, og pludselig var bilerne både 5000 og 10.000 mere værd.

Der var selvfølgelig forskel på, hvor meget værdien af bilerne var steget afhængigt af deres alder, men det kan altid betale sig at få bilen klargjort. Dette skyldes, at bilen selvfølgelig ser pænere ud og, sammen med en udfyldt servicebog, udstråler den også, at der er blevet passet godt på bilen, og at den ikke har nogle problemer.

Vi vil her vise hvordan en Toyota Yaris, der virkede meget slidt og misligholdt selvom den kun havde kørt 27.000km, kunne klargøres så den steg i værdi.

Professionel klargøring kan forbedre det meste

Toyotaen var ikke særlig pæn og velholdt. Lakken var mat og instrumentbrættet var beskidt og fedtet. Derudover lugtede det surt af røg i kabinen.

Bilen sendes til en total professionel klargøring og to dage senere dufter kabinen frisk og bilen skinner både udvendigt og indvendigt. Det kan selvfølgelig stadig ses, at bilen er brugt, men den ligner en langt nyere bil.

Bilen vaskes i hånden udvendigt og alle fælge og kanter bliver gennemgået.

Den indvendige rens i kabinen

Herefter tages bilen med ind i hallen, hvor alt det løse i kabinen og måtter tages ud. Bilen støvsuges og hjørnerne pustes med trykluft, for at sikre at al støv og skidt fjernes. Bilen får en ekstra kemisk rengøring, der fjerne alle duftsport af rygningen.

Tekstiler og faste flader dammen med instrumentbrættet rengøres og der pustes og pensles i de mindste huller og kanter, så det sikres at der ikke gemmer sig noget støv og skidt.

Til sidst imprægneres tekstilerne, der støvsuges og vinduerne pudses.


Den udvendige rens

Udvendigt får lakken fire omgange, hvor der gnides med en modellervoksagtig Clay Bar, for at udglatte overfladen. Derefter skal lakken have en kemisk dybderens. Bilen poleres og afslutningsvis anvendes der en lakforsegling.

Det er ikke noget, man selv skal gå i gang med, for det er nogle meget skrappe produkter der anvendes. Har man ikke erfaring, kan det gøre mere skade end gavn. Det er i høj grad arbejdstid man betaler for. Ovenstående gennemgang har nemlig taget halvanden dag. Hos mange professionelle klargører, koster en hovedrengøring omkring 3800kr plus moms. Hvis din bil er velholdt vil du kunne nøjes med en mindre omgang, som dog stadig ligger langt over, hvad de fleste bilejere selv kan finde ud af.