Kender Du Vejen til Dit Eget Hjerte?

Vi drømmer alle om, at blive ramt af Amors pil, og bare falde helt fuldstændigt pladask for den helt perfekte partner. Den charmerende prins på den hvide hest, eller den gudesmukke prinsesse med en personlighed der slår benene væk under os. Det er okay at drømme, men lige præcis denne måde at tænke på kærligheden på, tror jeg desværre spænder ben for os. Det sætter os nemlig op til, at forvente at kærligheden er mystisk og uforklarlig. At den bare på magisk vis får alting til at klikke, uden at vi selv behøver involvere os i processen. Kærligheden bliver noget vi falder over, frem for noget vi arbejder på. Når vi fortæller os selv den slags historier, så risikerer vi ikke alene at måtte igennem de mange hovedpiner der er forbundet med dårlige forhold, men også at vi måske ender et forhold med den rigtige partner, fordi ”magien” ikke var tilstede selvom kemien var der.

Jeg siger ikke, at kærlighed skal være hårdt arbejde og kedelige matematiske formler. Der er noget mystisk og magisk over kærlighed, men det betyder ikke at det hele skal være op til tilfældighederne. Det vil hjælpe dig utroligt meget, hvis du sætter dig ned og tænker over, hvad vejen til dit hjerte egentligt er. Du kan fint forestille dig at du har fundet din perfekte prins, mens du undersøger dette i dig selv. Hvad er det prinsen gør, der er så fantastisk og virkelig får dig til at falde for ham? Giver han dig dybfølte komplimenter? Er han i stand til at få dig til at grine, selv når du er i dårligt humør? Kan han finde ud af at køre en Renault Kadjar, så det ikke altid er dig, der skal sidde bag rattet i bilen? Overrasker han dig med gaver og oplevelser, når du mindst venter det? Skriv det hele ned. Notér alt det, der ”virker” på dig – en hel rute til at vinde dit hjerte.

Du kan nemlig ikke forvente, at en potentiel partner bare tilfældigvis opfører sig på nøjagtigt den måde, uden at kende dig ufatteligt godt. Men hvis du lader dem vide, hvad du godt kan lide, så har de en chance for rent faktisk at få dit hjerte til at galopere. Det er ikke at ”snyde”: tværtimod er det et tegn på, at personen har en reel interesse i at gøre dig glad, og er villig til at arbejde for at få det til at ske. Kærligheden bliver pludseligt ikke længere en række tilfældigheder, men derimod specifikke handlinger udført i kærlighedens navn.

Så hvis du ønsker at nogen skal kunne finde vejen til dit hjerte, så start med selv at kortlægge den. Du behøver ikke give ”opskriften” til alle og enhver: men nu ved du hvad du leder efter, og kan hjælpe din fremtidige partner på vej.